Klient: Jeanette Pedersen, Esbjerg

Jeg havde nogle udfordringer på mit arbejde og i mit privatliv som gjorde at jeg søgte et behandlingsforløb hos Susan.

Et intensivt forløb på et par måneder hvor vi i starten mødtes en gang i ugen. 

Det er den bedste og hårdeste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv, men det absolut bedste jeg har gjort for mig selv.  

Susan er fantastisk til at skabe en rolig og tryg ramme, fra det sekund du træder ind af døren, hvilket gør at man hurtig har tillid til at åbne op. 

Allerede ved første snak, nåede vi ind til et problem som viste sig at trække helt tilbage til min barndom/ungdom, hvilket blev en kæmpe øjenåbner.  

Ved hjælp af små overskuelige opgaver/mål blev mine spøgelser fra fortiden konfronteret og bearbejdet helt til bunds. Det var hårdt, udmattende, rørende - jeg kom igennem alle følelser, det er meget intenst og på mange måder den vildeste rejse gennem ens liv, hvor man flere gange tænkte "åhhh hvor giver det bare god mening at jeg har reageret sådan det meste af mit liv."  

For hver gang jeg gik ud af døren, følte jeg at der var en brik inde i mig der blev lagt rigtig på plads. 

Efter et par måneder i terapi, havde jeg fundet helt ind til min indre styrke og følte mig stærk som aldrig før. 

Ved hjælp af de mål og opgaver jeg har fået, kan jeg mærke hvordan jeg har forandret mig, mine omgivelser kan mærke min styrke og den frygt jeg havde før er væk.  

På grund af Susan bliver jeg stærkere hver eneste dag. 

Jeg kan kun giv min ALLER VARMESTE anbefaling til at gennemgå et forløb hos Susan, du vil gå derfra som et helt nyt menneske og jeg vil aldrig tøve med at opsøge hende igen, hvis jeg får behov for at få arbejdet mere med mig selv igen.